| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Jeg vågnede kl. godt halv otte. Hovedet var lidt tung efter gårsdagens eskapader. Men der var ingen vej udenom. Morgenmaden kaldte og jeg gjorde det samme på Marie. Hun synes, at det var lidt urimeligt, at vi skulle op så tidligt. Men det lønnede sig, for morgenmads restauranten var ikke særlig stor og der var hurtig kø, for at komme ind.
Menukortet bestod af en række sammensatte menuer. Man kunne vælge en af retterne. Jeg valgte full irish breakfast og Marie tog en omgang frugt. Min portion var for stor til, at jeg kunne klare det hele.
Så snart maden var indtaget, skyndte jeg mig tilbage på værelset, for at blive ajour med dagbogen.
Kl. 10 var der proklameret afgang. Det småregnede lidt, så vi ventede 10 minutter, før Claus startede sin rundtur i Dublin. Vi så bl.a. Dublin Castle, hvor Marie og jeg tossede rundt aftenen før. Vi gik over floden via Millenium Bridge og over i Dublins oprindeligt fattige område for katolikkerne. Området var nu lige så fint som det sydlige Dublin men ifølge Claus var priserne her stadig lavere end i syd.
På trods af, at Irerne ikke skal betale moms af f.eks. sko, så var priser nøjagtig de samme for et par Hoka sko eller Birkenstock sandaler. Der var ikke hentet noget, ved at handle dem i Dublin.
Vi fortsatte ad indkøbsgaden Henry Street til The Spire, et højt monument med en diameter på 3 meter ved jorden og kun 15 cm. på toppen.
Tæt på The Spire hoppede vi ombord på en tur bus, der kørte os rundt i det centrale Dublin den næste 1 1/2 time. Det småregnede lidt i starten af turen og de fleste fra holdet havde klogeligt sat sig i den forreste del af bussen, der var overdækket.
Undervejs på turen blev der afspillet sekvenser fra højttalere hvor en kvinde fortalte om de forskellige ting, vi så undervejs. Ind imellem brød chaufføren ind og supplerede med oplysninger og han sang også et par af de kendte irske sange undervejs. Oven i alt dette havde vi også vores egen guide i øretelefonen med kommentarer - som i nogle tilfælde handlede om de samme ting, som bussens guider fortalte.
Vi kørte bl.a. forbi Oscar Wildes fødested. Chaufføren gav os et af sine yndlingscitater fra Oscar Wilde: “Women are born to be loved not to be understood”. og han tilføjede at efter 35 år ægteskab var han helt enig.
Claus nævnte undervejs, at Irland er et neutral land og er f.eks. ikke medlem af Nato. Men de bidrager meget til FN. Under 2. verdenskrig var Irland også neutral. Sådan da. Hvis engelske fly styrtede ned over Irland, blev de overlevende piloter lempet til Nordirland og retur til England. Hvis det samme skete for tyskerne, blev de interneret…
Undervejs rundede vi også det store Guinness bryggeri og et par destillerier - bl.a. Pearse Lyons Destillery, der er indrettet i en gammel kirke.
Efter en komplet busrundtur, hoppede vi af ved Liffey floden, der deler Dublin i nord og syd. Vi fortsatte over floden tilbage til sydsiden og op mod Temple Bar området. Claus viste og lidt rundt og han nævnte bl.a., at Temple Bar var en ren turistfælde. Her kommer ingen irere medmindre de er på polterabend. Nogle steder stiger priserne i løbet af aftenen, når folk er blevet fulde. Så det område havde Claus ikke så meget til overs for.
Vi gjorde frokostholdt tæt på Temple Bar. Her var en del pubber og spisesteder og Marie havde lyst til en pizza. Det mente Claus var meget lidt irsk men han udpegede et sted. Han nævnte også et andet sted, hvor de serverede god mad på kartoffelpandekager. Det lod vi os overtale til. Maden på The Boxty House smagte fortryllende. Jeg fik spicy crispy chicken ovenpå en pandekage og Marie kastede sig over nogle noglier med blå skimmelost. Deres red ale var ikke værd at sætte tænderne i. Den havde en del diacetyl, så den var nok blevet for gamme. Mens vi spiste, dukkede et par unge piger op med en harpe og en lille harmonika og spillede. Det er simpelthen fantastisk, som de har tradition for musik overalt.
Efter en times frokost blev gruppen - eller de, der var tilbage - samlet og vi fortsatte ud af centrum mod den pub, hvor The Dubliners holdt til i sin tid. På Odonoghues var der live musik i baggården - og selvfølgelig masser af mennesker. Det var en ægte jam session med forskellige musikere og sangere, der blandede sig med underholdningen. Det var helt tydeligt musik for irerne og ikke for os turister. Vi hørte ikke et eneste af de velkendte turistnumre.
Efter et par pints fulgtes vi tilbage til hotellet. Claus havde det lange ben foran og Marie og Helle blev sat af. De kunne nok selv finde hjem…
Der var fælles aftensmad på hotellet kl. 17:30. Her blev serveret en 3 retters menu. Jeg gik totalt død i maden midt i hovedretten - en irish stew med Guinness. Jeg var stopmæt, så jeg afbestilte desserten. Der var simpelthen ikke plads til mere mad. Jeg fik lige et horn i siden på Claus, for hans hovedret var en burger. Det var vist ikke særlig irsk…
Britta fra Fredericia lancerede en fælles Facebook gruppe for vores rejse. Et fint initiativ. Så kunne folk jo smide billeder op der, hvis de har lyst.
Efter middagen gik Marie og jeg en lille tur ned i Darkie Kelly’s og drak en halv Guinness. Vi fik plads ved et bord, hvor der trak en kølig luft. Musikken blev en anelse monoton efter 5 - 6 numre, så jeg tog resten af min øl med op på værelset. Klokken var kun 21, men vi orkede ikke mere, så det blev til en godnatøl for mit vedkommende.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |